Dyrene i Området

Bygholm Sø og Åbjergskoven huser et fantastisk dyrerige, nogle er meget tydelige og andre skal man lede længe efter, da skoven er meget befærdet, er det meget svært at få et glimt og finde tegn på de typiske skovdyr.. Men fuglelivet er meget tydeligt ved søen.

Knopsvanen:

Svanen er en af de smukkeste skabninger, der med det samme fanger ens øje, når man bevæger sig rundt langs søen. Søen huser flere svanepar, og langsbredden er der enkelte svane reder, hvor svanerne ligger på æg.

Svanen har i Danmark en rigtig stor symbolværdi og er derfor udnævnt til Danmarks nationalfugl.

Knopsvanen tilhøre andefugle familien, og har sin primære udbredelse i Europa og det vestlige Asien. I Danmark er knopsvanen en almindelig ynglefugl og derfor er det også knopsvanen, der er den mest kendte af de tre svanearter, der ses oftest i landet.

I 1920'erne var knopsvanen ved at blive udryddet, men efter en totalfredning i 1926, steg bestanden igen, og Svanen er nu Danmarks største fugl og ses i enhver større dansk sø.

Knopsvanen lever næsten udelukkende af vandplanter i søerne, som den dykker ned efter, ved at stå med halen lodret op af vandet, men den spiser også græs og korn.

Når den flyver, frembringer vingerne en høj, syngende lyd, en lyd vi nok alle kender, når vi ser en svane par på himlen.

På min tur rundt langs søen, fandt jeg en svane på rede (se billedet ovenfor), et fantastisk syn. Knopsvanen er den fugl i Danmark, der har den længste yngleperiode. Altså fra den bygger rede, til ungerne er på vingerne, tager det minimum fem måneder.

Æglægningen sker sidst i april. Den ligger så ét æg hver anden dag, indtil det sidste æg er lagt. Normalt lægger den 4-6 æg. Herefter ligger hunnen på æggene indtil de ca. efter 5 uger er udruget.

Gedde:

(Billedet er lånt fra fiskemagasinet.dk)

Et af de helt store hit i Bygholm sø, er kampen om og mod kæmpe Gedderne, hvilke der efter sigende skulle være en helt del af på bunden af søen. Noget dette billede kan bevidne om. Dette billede er taget efter en god fangst på Bygholm sø.

Kendetegnet ved Gedden er dens brede flade hoved. Ryg- og gatfinne er placeret over for hinanden langt tilbage på kroppen. Munden er stor, med rækkevis af spidse tænder i kæberne og helt ned i ganen, som peger indad, hvilket gør det umuligt for dets bytte at slippe væk.
Gedden er grøn og gul - spættet og den er en rigtig rovfisk.
Den er stort set altædende og er ikke bange for at angribe et dyr, som er lige så stort som den selv.
"Hvilket også er en af de gode historier fra Bygholm Sø, hvor et sagn lyder, at der går en gammel gedde i søen, som engang har ædt en Gravhund."
Gedden æder aborrer, frøer, skaller, ællinger, vandrotter og andre ferskvandsfisk og dyr.
Den voksne Gedde's eneste fjende er mennesker, oddere og større gedder.

Grågæs:

Den grå gås, ses også til tider på og ved søen. Oftest holder de dog til ovre i Bygholm park, på den anden side af vejen, der yngler og opfostre de deres ællinger, hvorefter de som oftest indtager Bygholm sø senere på året.

Troldand:

På min tur rund ved søen, fangede jeg dette Troldande par, tydeligst på billedet ses Hannen, den sort-hvide. Hunnen der er mørkebrun er lidt gemt bag grenene. 

Blishøne:

Blishønen er et sikkert varemærke på næsten alle søer, derfor er den også at finde her. Den er nem at spotte i vandet, med sin sorte krop og den fine hvide blis i panden. Hvis man ikke lige kan få øje på den, så kan man prøve at spidse øre, og så er man ikke i tvivl om dens eksistens, ved dens meget karakteristiske stemme.

Bænkebidder:

Min datter elsker at gå og pille i jorden og træerne, og bag barken på et gammelt træ, fandt hun denne lille fætter. Bænkebidderen er en af skovens kendte skabninger, og du behøver ikke løfte ret meget bark eller trøstubbe før der dukker en masse frem. Et rigtig sjovt dyr, som ungerne elsker at studerer, når den ruller sig sammen i sin beskyttende skal.

Lappedykker:

(Her fangede jeg lige et fantastisk parrings billeder af to Toppet Lappedykkere)

Flere steder på søen observerede jeg flere forskellige Lappedykkere, det er noget af en opgave at observere og tage billeder af disse sjove fugle, for før man får set sig om, er de stukket under vandet.. Det er svært at se de forskellige arter på afstand, men som det ses ovenfor fik jeg et fantastisk billede af to Toppet Lappedykkere, der er i gang med deres parringsleg. 

Måger:

Som ved alle andre søer, hvor der er mad til fuglene, ses selvfølgelig også mågen.. Det var svært for mig lige at spotte hvilken slags måge der her er tale om, men håber at kunne få et bedre billede næste gang. Men mit gæt ville være dværgmåger, da de også holder til i søer.

Gråand:

En sø uden et Gråande par, er ikke en rigtig sø.. Så dem er der selvfølgelig også en masse af her i Bygholm sø og skov.

Den sorte skovsnegl:

Den sorte skovsnegl, ser man stort set i alle skove, langs grøfter og skovveje. Den sorte skovsnegl bliver oftest 10-12 cm lang. Den sorte skovsnegl lever af næsten alt så som blade, svampe, ådsler og ekskrementer.

Mejse eller Musvit:

Jeg fik øje på denne lille fugl, men jeg havde meget svært ved lige at spotte hvilken slags det var, da den ikke sad stille ret længe af gangen..

Så bedre held næste gang.. :D

Grå Krager:

Hvis man tager et kig op i de høje Bøgetræ toppe, ser man masse vis af Krage reder. Og man er slet heller ikke i tvivl om de er der. Deres høje skræppen, overdøver alle de andre skønne lyde man kan høre på denne dejlige naturplet.

Der findes flere forskellige Krage arter, og gråkragen kan godt forveksles med med den klassiske sorte krage.

Gråkragen er grå, med sorte vinger, hale, hoved og bryst.

Grønbenet Rørhøne:

Den Grønbenet Rørhøne, som til tider kan forveksles med Blishønen, er en lille kompakt fugl, der kan blive op til 30 cm. lang. Kendetegnet på denne, er den røde næb, med en lille gul plet på spidsen.

Den holder sig meget for sig selv, og kan egentlig være lidt svær at spotte, da den holder til i søens små afkroge.

Fiskehejre:

(Billedet er lånt fra fugleognatur.dk)

Fiskehejren har også til huse ved Bygholm sø. Den dag jeg observerede en Fiskehejre, havde jeg desværre ikke mulighed for at få et billede af den, da den stor som en silhuet, ude på en pynt i søen, og der kunne mit kamera desværre ikke fange den. Men jeg søger flittigt efter den igen.

Fiskehejren er en stor fugl der bliver mellem 85-100 cm. lang, derudover har den et vingefang på 160-170 cm.

Vinbjergsnegl:

Et meget klassisk fund i naturen, er Vinbjergsneglen, et kæmpe hit for et hvert barn at kaste sine øjne på.